Måske noget for dig...

Når du bliver mor, har du brug for at snakke om det, at være mor og de udfordringer der følger med, og det kan måske være svært at holde fast i alle venner og veninder fra før-tiden-med-barn. Men det er vigtigt, at snakke om det, der nu fylder rigtig meget i din hverdag - barnet, dets trivsel, glæde og frustrationer.

Derfor er det en rigtig god ide, at komme med i madklubben! Du får et nyt netværk på cirka din egen alder, der er i samme situation som dig, og som du kan dele dine tanker og oplevelser med. Det giver dig overskud til dit barn og til DIG! Og til at være ung, samtidig med at være mor :)

Hvordan foregår det?
Anders Michael og Marianne handler ind til aftensmad til store og små. Kl 16 mødes vi,- og hvis du har lyst, kan du hjælpe med at lave maden. Du kan også bare slappe af og hygge med de andre.

Vi spiser sammen når maden er klar, inden det er tid til at tage hjem og putte de små:)

Du behøver ikke komme hver gang,- det er helt op til dig.

Vi glæder os til at se dig og dit barn!